|
Westone Concord I
Westone - A Matsumoku Product - Made in Japan, står der på guitarens neckplate. Matsumoku fabrikken var allerede hen mod midten af 1980’erne blevet så anerkendt at man ikke bare skiltede med firmanavnet, men også nævnte fabrikken der havde bygget guitaren. Concord modellen er fra perioden hvor japanerne vovede sig ud i at designe modellerne selv. Min er fra april 1984.
Guitarens hals og krop er massiv ahorn. Vægten er lidt lavere end en typisk elguitars. Opbygningen er enkel i stil med en Telecaster, men den er hverken lyd- eller designmæssigt en kopi. To stratocastertype enkeltpickupper giver en god klang i samarbejde med ahornkroppen. Den originale bropickup virker stadig fint, men jeg og den tidligere ejere syn’s at den var for hidsig. Derfor sidder der nu en japansk Fender Stratocaster singlecoil fra en Telecaster Nashville Deluxe i bropositionen. De to pickupper klæ’r hinanden rigtig godt, ikke mindst i midterstillingen. Jeg har støjdæmpet elektronikken. Der er ikke meget båndslid og heller ikke mange skrammer, når man tænker på alderen.
Solgt
|
|
|
|